Jeg har snart mange gange fået podekviste som ikke viser sig at være hvad der var lovet, derfor har jeg sat mig for, at undersøge de sorter med de værste fejl, for at se om man kan komme lidt nærmere sandheden. Altså hvor de oprindeligt kommer fra og hvordan fejlene er opstået.

Brøndæblet var det første og nu Indslev æblet og flere følger. Jeg har fået podekviste mange steder fra, så jeg hænger ikke nogen bestemte leverandøre ud her, men vil blot sige, at man bør have en sund nysgerrighed, indtil æblet har bevist sit sande identitet. Det er blevet sådan at når nye sorter kommer til os, så kommer de i en slags karantæne indtil vi er sikre på at det nu også er den rette sort.

Her på Hækbæk, har vi pt. 405 forskellige æblesorter. Heraf er der 65 vilde sorter fra naturen som er taget ind i plantagen, for at teste deres potentiale. Det er ikke sådan at vi tager alt vi finder ind kun dem som vi mener har en egenskab som vi efterlyser. Især æbler med lang holdbarhed har vores interesse, men også æbler som er helt uden skurv og andre sygdomme er spændende at følge.

Jeg er i øjeblikket ved at plotte de forskellige lokale Danske sorter ind på et Danmarkskort i Googlemaps. Der er nu lagt link ind på forsiden “Danmarks Æblekort”. Her kan man se hvor det første træ af sorten dukkede op som frøsort, eller om det er en af de sorter der nu er forsvundet.

Det tager lidt tid, for jeg arbejder med arkivalier i form af Folketællinger , Kirkebøger og gamle kort. Hvem boede på stedet og har gjort vores gamle dygtige pomologer opmærksom på sorten. Især har Matthiesen været god til at skrive hvor han fik sendt oplysninger fra. Så det er især ham og hans oplysninger der ligger til grund for forskningen i de lokaliteter han nævner. Men han har da også lavet fejl, og det er som med al anden forskning, at for at rette andres fejl, skal man grave lidt dybere og sandsynliggøre fejlens opstående samt kunne dokumentere den.