Klar igen

Så er tiden snart inde for at kunne bruge det røde Ø-mærke “Statskontrolleret Økologisk”. Fra den 1. august kan vi bruge det og således bliver vores æblehøst nu altså rigtig økologisk.

Der har ikke rigtig været tid til at opdatere denne side da jeg prioriterede plantagen først og al energi er blevet lagt her med plantning, lugning, podning m.m. – og planen med at få skrevet på hjemmesiderne og facebook, blev hver aften udskudt, da sofaen var det bedste sted at være for kroppen.

Foråret er gået og Corona-krisen under kontrol, kartoflerne ved at vokse sig store, jordbærrene blomstre, bierne laver honning, æbletræerne er afblomstret og danner nu frugter – så intet kan gå galt – NU ER SOMMEREN OVER OS

Skriv et svar