
I 1923 skriver Havebrugskonsulenten Hans Gram i Sorø et lille hæfte med navnet “Ompodning af Frugttræer” og heri stå flg. om “Fligpodning”:
Fligpodning, se Fig. 17, er mærkelig nok også meget lidt kendt og brugt i Danmark, også i Planteskolerne, skønt den er ganske fortrinlig, idet den giver en særlig god og hurtig Sammenvoksning og derfor også meget kraftige Skud. I Stedet for ét Længdesnit i Barken gøres to, så langt fra hinanden som Podekvisten er tyk, og derfor lidt længere fra hinanden foroven end forneden; den derimellem siddende Barkflig (deraf Navnet) løsnes med Spatelen. Kvisten skæres til med et glat, skråt Snit fra den ene Side, men desuden skæres en lille Barkstrimmel af på Kvistens Yderside. Når Kvisten så skydes ned under Barkfligen, lægges denne nøjagtig op ad det lille Sår på Kvistens Yderside, hvor Barkstrimlen er fjernet; derved opnås en dobbelt Sammenvoksning. Der ombindes med Bast og påsmøres Podevoks som sædvanligt. Som Eksempel på Fligpodningens Værd, kan jeg meddele en Del Tal fra Målinger, som jeg foretog på nogle Træer, hvori der blev brugt under så ensartede Forhold som vel muligt – dels almindelig Barkpodning, dels Fligpodning: På et Æbletræ, ca. 13 År gammelt, blev ompodet, d. 2. Maj 1913, 16 Grene, hvoraf 6 med kun 1 Kvist i hver, og 10 med 2 Kviste i hver, og ganske særligt tillægger jeg udfaldet af disse dobbelte Podninger Vægt, idet der altså under så ensartede Forhold, som tænkeligt, blev sat 2 Kviste, en på hver sin Måde, i hvert Podested. Alle Kvistene groede og snart fik Fligpodningerne så stort Forspring, at de kunde kendes på lang Afstand; jeg foretog da d. 15. Juli nøjagtige Tællinger og Målinger af de fremkomne Skud. Fra de fleste af Kvistene af begge Slags Podninger var der kommet 2 Skud, fra enkelte 3, og kun på nogle få var den ene Knop endnu ikke brudt frem til Skud. På omtrent alle Fligpodningerne var Bastbindene nu sprængte et Tegn på den tidligere og kraftigere Tilvoksning, medens Sprængningen kun lige var begyndt et Par Steder ved de almindelige Barkpodninger. 11 flig-podede Kviste gav 22 Skud af Gennemsnit 19,2 cm Længde, og 15 alm. barkpodede Kviste gav 22 Skud af gennemsnitlig 2,3 cm Længde.
Et Pæretræ ompodedes 30. April samme år i 16 Grene, hvori Podningerne blev fordelt på samme Måde som ovenfor nævnt, og desuden 1 Gren med Spaltpodning, hvori 2 Kviste. Her var Forskellen endnu større end på Æbletræet; nogle af Skuddene fra Fligpodningerne havde endog givet Sideskud, et enkelt således 11 Sideskud med tilsammen 44 cm Længde; men disse Sideskud er ikke medtagne i følgende Mål: 10 fligpodede Kviste gav 22 Skud af gennemsnitlig 38,7 cm Længde; 13 alm. barkpodede Kviste gav 26 Skud af gennemsnitlig 15,2 cm Længde og de 2 spaltpodede Kviste gav 5 Skud af gennemsnitlig 14,8 cm Længde.
Dette viser så tydelige Udslag til Fordel for Fligpodningen, at jeg trygt kan tilråde at foretrække den ved Ompodning. Desuden har den flere andre, mindre Fordele, som jeg dog ikke her skal komme ind på.
Jeg prøvede selv denne podning sidste år på 21 træer hvor alle podninger med fligpodning gav kraftigere skud end alm sidepodning, så jeg er selv blevet overbevist, men prøv den selv når vi snart kan begynde at pode udendørs.














