Da jeg startede med planlægning af æbleplantagen havde jeg et ønske om få de bedste historiske sorter med i plantagen.

En af de udvalgte sorter var Brøndæblet, som jeg smagte på en åben hus dag, på pometet i Høje Tåstrup. Jeg fik podekviste fra Boi Jensen i Jylland og podede omkring 50 træer af sorten – men er det nu også brøndæblet?

Flemming Thorninger skriver på sin hjemmeside:

DNA analyse viser, at det Brøndæble, der findes på Pometet er barn af James Grieve, som først kom til Danmark i starten af 1900 tallet.  I flg. C. Matthiesen findes der meget gamle træer af Brøndæble i 1913. Pometets “Brøndæble” er derfor ikke det oprindelige Brøndæble.

Det er rigtigt at der er lavet DNA analyser af Pometets æblesamling i Høje Tåstrup og her viser det sig at der er en forbindelse med Pometets Brøndæble og James Grieve. Da Brøndæblet burde være det ældste af de 2 skulle det sådan set være faderen til James Grieve men det virker lidt usandsynligt at en lokal sydsjællandsk sort skulle være fader til en engelsk sort hvor vi ved at moderen er Cox Orange.

Man er sikker på at Brøndæblet er en gammel sort, og det optræder flere gange i historien før James Grieve blev til, derfor kan det ikke være Brøndæblet der er på Pometet.

I en aftægtskontrakt fra 1820 – Rosnæs – Bakkebølle ved Vordingborg står der:

Endelig havde Anne Eva sikret sig sin andel af gårdens frugthøst: 1 td. æbler og 2 skp. pærer – alt med topmål. De 6 skp. skulle være brøndæbler, der var gode gemmeæbler, “1 Skæppe Bradæbler og 1 Skæppe Thomasæbler”. Den ene skæppe skulle leveres tørrede.

Fra bogen ”Livet i Klokkergaarden” – En skildring af Lars Rasmussens barndomshjem i Bjørup, ved Nykøbing Falster, omkring 1850:

Paa Gaardspladsen i Bjørup fandtes det saakaldte »Brøndæble« (Brøljevle). Det var et stort, hvidt Æble med mange smaa brune Pletter. Det var rigtig godt, baade sødt og saftigt.

Det vil sige at det var et stort lyst æble med brune pletter og en god holdbarhed.

Pomologen Matthiesen beskriver æblet i 1913 med følgende ordlyd:

Hjem: Dette gamle Æble hører til de ældste lokale Sorter i Egnen syd for Præstø og findes eller fandtes tillige? med Lærkepæren i omtrent alle gamle Haver, ofte i flere Eksemplarer og altid som store gamle Træer. Den Slutning ligger ikke langt borte, at disse to Sorter måske kan føres tilbage til Prins Jørgens Tid, ham der gjorde så meget for Frugtavlen på Vordingborg Len. Sorten er i de senere År optaget igen i en af vore store Planteskoler, det er den dog næppe værd, men det vidner om, at den endnu plantes og skattes i anførte Egn. Udenfor denne har jeg aldrig truffet den.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse og Form: lille, fra gamle Træer 58 mm bred, 47—48 mm høj, fladrund, stærkt afplattet ved begge Ender, Bug på Midten, den ene Side lidt stærkere udviklet. — Bæger: stort, åbent, Blade brede, grønne, hvidmelede, adskilte ved Grunden; Hulen forholdsvis dyb, snæver, med fem store runde Ribber, som fortsættes ned til og ind i Stilkhulen; Tværsnit stærkt kantet. — Stilk: kort, tynd, grøn, håret; Hulen middeldyb, vid med grov grå Strålerust. — Hud: hvidlig grøn, Solsiden med brunligrød Dækfarve uden Striber; Punkter talrige, store, sortebrune med bred Hov. Stærkt fedtet. — Kærnehus: lille, Aksen lang, vid, Rum afrundede opad, tilspidsede nedad, Vægge lidt sprængte, Kærner store, tykke, lysebrune. — Bægerrør: en stor grydeagtig Kegle, Tråde midtstillede, Griffel halvkløvet, glat. — Kød: grønligt, saftigt, svagt syrligt med nogen Sødme, temmelig flovt. —- Modningstid: Efterår, holder sig Året ud. — Værd: Most- og Husholdningsfrugt, endda ikke af de bedste.

Når man sammenligner alle disse detaljer, med pometets brøndæble er der ingen tvivl om at det er to forskellige sorter. Vi skal derfor til at kalde vores Brøndæbler noget andet f.eks. ”Nyt Brøndæble”. Om det oprindelige stadig væk findes er svært at sige, men da der stadig blev podet træer af slagsen omkring 1913 kunne det sagtens tænkes at der stod et træ et eller andet sted på Sydsjælland eller Lolland-Falster. Forvekslingen mener jeg først er sket senere da der skal være nogle generationers glemsel til ikke at kunne genkende et rigtigt brøndæble.  Men hvornår og hvem har rodet rundt i det?

”Nyt Brøndæble” –  viden om det

DNA-undersøgelsen viser at modersorten er Lollandske ”Maglemer” og faderen engelske ”James Grieve”. Hvis man sammenligner de tre æbler er der rigtig mange lighedspunkter der er overført fra forældresorterne.

Maglemer er en gammel sort fra før 1800 som var meget udbredt som spiseæble på Lolland-Falster, da det kunne gro de steder hvor Gråsten ikke kunne.  Det nye Brøndæble ligner rigtig meget Maglemer.

Pometet æblesamling på over 250 danske sorter er indsamlet fra hele Danmark, og flere mindre samlinger af træer indgår. Anton Pedersen, der var professor ved Den kgl. Veterinær-og Landbohøjskole og måske den der vidste mest om æbler i Danmark, var hovedmanden bag ved indsamlingen af sorterne og han var med, da man i 1956 flyttede dem fra Frederiksberg til pometets nuværende arealer ved Høje Tåstrup. I 1950 udgav han værket ”Danske Frugtsorter” hvori han beskriver 95 forskellige æblesorter, heraf var der dog kun 40 danske. Måske mente han at, nu da Matthiessen og Bredsted tidligere havde beskrevet mange af de lokale danske sorter, så behøvede han ikke at skive om dem. Der er ingen tvivl om at han kendte dem alle, de var jo en del af Pometets samling. Året efter i 1957 gik han på pension, men brugte stadig væk meget tid på pometet.

Æbletræer har en vis levetid og efter 47 år var tiden kommet til at foryngre samlingen. Så i 2003 udskifte man alle æbletræerne fra 1956 med nye, og jeg mener at det er her man har fået ombytte flere sorter og her blandt andet Brøndæblet. Samlingen bestod nu af ca. 750 æblesorter heraf 250 danske.

Omkring 1970 var en stor samling af æblesorter fra Knuthenborg Frugtplantage tilgået pometet og her var der en del nummersorter blandt. Når man krydsbestøver og sår æblekerner er det rigtig mange nye sorter man laver og indtil man har udvalgt de mest lovende har de bare et nummer. Denne bevidste planteforædling af æbletræer har ikke haft den store udbredelse i Danmark, men en enkelt person skiller sig ud med initialerne C. J. H

Carl Johan Hansen (1888-1976), Han blev hortonom i 1911. Han interesserede sig for frugtavl og sammen med kommunegartner Michael Gram havde han som ung studeret hos den kendte amerikanske planteforædler Luther Burbank (1849-1926). Carl Johan Hansen havde også i Amerika sat sig grundigt ind i den såkaldte ”canadiske” frugtpakning, som tidligere var aktuel. Derfor rejste han rundt i Danmark til frugtavlskredse og gav kurser i frugtpakning. I 1945 var han overgartner i Det kongelige haveselskabs have på Frederiksberg. Men efter en omlægning af en del af haven og stridigheder om haves udseende blev han bedt om at søge sin afsked, hvad han så gjorde.
På hans ejendom “Bakkebo”, Høje Sandbjerg, nær Gl. Holte, udplantede han i 1936, 1000 Æblekrydsninger, og fra 1958 blev dette arbejde fortsat på Knuthenborg. Omkring 1975 blev alle frøplanter på Knuthenborg ryddet. Der blev dog taget podekviste af ca. 200 træer, som så indgik på Landbohøjskolens Pomet som 2-års træer, til videre observation og jeg tror at vi blandt disse skal finde oprindelsen af det nye brøndæble.

I Pometets nuværende samling er der 10 af Carl Hansens sorter med. –  ”C. J. H. 6-18” og ”C. J. H. 14-20”, som er to nummersorter, begge har de James Grieve som modersort og hvor fadersorten er ukendt.

Det er oplagt at han også har afprøvet Maglemer som modersort og hvis man se på pometets nummerrækkefølge står brøndæblet og nogle af C.J.H. nummersorterne lige ved siden af hinanden.

Selv om det gamle brøndæble var en udbredt sort i det sydlige Sjælland og på Lolland-Falster er det ikke nævnt i nogle af de andre store samlinger f. eks. Blomstergården i Viborg og Assens Planteskole har den ikke med i deres samlinger. Frilandsmuseet havde den med tidligere men har nu fjernet det fra deres sortliste.

Gl.  Estrup kunne være en mulighed for at finde det gamle Brøndæble, da den er anlagt 1993 og altså før pometet fældede træerne fra 1956.

Jeg håber at sorten har overlevet et eller andet sted på Sydsjælland eller Falster og dukker op igen. Indtil da må vi nøjes med det nye Brøndæble, som er et rigtig godt æble med mange gode kvaliteter og det kan holde sig lang tid uden at være på køl.