Årets første most er nu presset, tappet og er nu ved at blive indfrosset. Det er 2 uger tidligere end de andre år vi har mostet her på Hækbæk. Cirka 50 % er Collina og resten er alle mulige andre sommeræbler.
Collina er et æble som ikke kan tåle sorterings- og pakke-maskiner og derfor ikke findes i butikkerne. Det har det også den ulempe, at de falde af træerne før det er modent, men det gælder for de fleste sommeræbler.
Lige nu har vi flg. æbler til salg, Guldborg, Collina, A6, Nisaba, Discovery, Kundbyæblet og Bøghs Citronæble.
Når vi ser på sommeræbler, så er det næsten altid æbler der falder af træet og lægger sig til at rådne på græsplænen. Af vores over 400 æblesorter, er der selvfølgelig også mange af disse sorter. Da vi ikke kan bruge æbler der ligge på jorden, er vi meget opmærksomme, at få dem plukket inden de ender der.
Du kan allerede nu smage mange forskellige æblesorter herude på Hækbæk. Skovfogedæblet, Transparent Blanche, Degneæblet, Sorø, Kundbyæblet, Bøghs Citron og så 4 helt nye sorter som Flemming Thorninger på Sonneruplund har udviklet, Thordis, Nisaba, Di X Kaz og A6, især sidstnævnte har en fantastisk smag, sprødhed og saftighed. Vi tester dem lige nu for at se hvordan de klare, at blive kølet ned. De velkendte sorter Discovery og Collina er også gode lige nu.
Men ellers ser æblehøsten ud til at overstige sidste år, med mindst det dobbelte, så nu skal der skal virkelig mostes, så vi kan leverer most, til helt hen på sommeren næste år. Det vare ikke så længe før vi moster 1. gang, og I skal nok få besked når det er sket.
Nu er der igen flydende nyslynget sommerhonning fra bierne på Hækbæk.
Det er også æbletid igen, og høsten ser lovende ud og hvis man er til friske æbler har vi plukket lidt Discovery og Collina der sagtens kan spises nu. Der er mange æbler på træerne, så vi har store forventninger til årets æblehøst.
Juli er brugt på at gøre det nye kølerum klar, så vi kan forlænge holbarheden på æblerne. Vores åbningstider kan altid ses på hjemmesiden og i øjeblikket har vi åben hver dag fra 11-15. På hjemmesiden kan man også se hvad vi har til salg lige nu.
Nye Kartofler, Jordbær og Forårsløg er nu klar herude på Hækbæk, også åbningstiderne er opdateret til 11-15 alle ugens dage. Det er 5 dage før normalt i år, så vi regner med at der er jordbær indtil den 30. juni, hvis vejret tillader det.
Her i starten er der ikke så mange bakker så ring lige før du køre hjemmefra. (23606960)
Da jeg startede med planlægning af æbleplantagen havde jeg et ønske om få de bedste historiske sorter med i plantagen.
En af de udvalgte sorter var Brøndæblet, som jeg smagte på en åben hus dag, på pometet i Høje Tåstrup. Jeg fik podekviste fra Boi Jensen i Jylland og podede omkring 50 træer af sorten – men er det nu også brøndæblet?
Flemming Thorninger skriver på sin hjemmeside:
DNA analyse viser, at det Brøndæble, der findes på Pometet er barn af James Grieve, som først kom til Danmark i starten af 1900 tallet. I flg. C. Matthiesen findes der meget gamle træer af Brøndæble i 1913. Pometets “Brøndæble” er derfor ikke det oprindelige Brøndæble.
Det er rigtigt at der er lavet DNA analyser af Pometets æblesamling i Høje Tåstrup og her viser det sig at der er en forbindelse med Pometets Brøndæble og James Grieve. Da Brøndæblet burde være det ældste af de 2 skulle det sådan set være faderen til James Grieve men det virker lidt usandsynligt at en lokal sydsjællandsk sort skulle være fader til en engelsk sort hvor vi ved at moderen er Cox Orange.
Man er sikker på at Brøndæblet er en gammel sort, og det optræder flere gange i historien før James Grieve blev til, derfor kan det ikke være Brøndæblet der er på Pometet.
I en aftægtskontrakt fra 1820 – Rosnæs – Bakkebølle ved Vordingborg står der:
Endelig havde Anne Eva sikret sig sin andel af gårdens frugthøst: 1 td. æbler og 2 skp. pærer –alt med topmål. De 6 skp. skulle være brøndæbler, der var gode gemmeæbler, “1 SkæppeBradæbler og 1 Skæppe Thomasæbler”. Den ene skæppe skulle leveres tørrede.
Fra bogen ”Livet i Klokkergaarden” – En skildring af Lars Rasmussens barndomshjem i Bjørup, ved Nykøbing Falster, omkring 1850:
Paa Gaardspladsen i Bjørup fandtes det saakaldte »Brøndæble« (Brøljevle). Det var et stort, hvidt Æble med mange smaa brune Pletter. Det var rigtig godt, baade sødt og saftigt.
Det vil sige at det var et stort lyst æble med brune pletter og en god holdbarhed.
Pomologen Matthiesen beskriver æblet i 1913 med følgende ordlyd:
Hjem: Dette gamle Æble hører til de ældste lokale Sorter i Egnen syd for Præstø og findes eller fandtes tillige? med Lærkepæren i omtrent alle gamle Haver, ofte i flere Eksemplarer og altid som store gamle Træer. Den Slutning ligger ikke langt borte, at disse to Sorter måske kan føres tilbage til Prins Jørgens Tid, ham der gjorde så meget for Frugtavlen på Vordingborg Len. Sorten er i de senere År optaget igen i en af vore store Planteskoler, det er den dog næppe værd, men det vidner om, at den endnu plantes og skattes i anførte Egn. Udenfor denne har jeg aldrig truffet den.
Beskrivelse af Frugten: — Størrelse og Form: lille, fra gamle Træer 58 mm bred, 47—48 mm høj, fladrund, stærkt afplattet ved begge Ender, Bug på Midten, den ene Side lidt stærkere udviklet. — Bæger: stort, åbent, Blade brede, grønne, hvidmelede, adskilte ved Grunden; Hulen forholdsvis dyb, snæver, med fem store runde Ribber, som fortsættes ned til og ind i Stilkhulen; Tværsnit stærkt kantet. — Stilk: kort, tynd, grøn, håret; Hulen middeldyb, vid med grov grå Strålerust. — Hud: hvidlig grøn, Solsiden med brunligrød Dækfarve uden Striber; Punkter talrige, store, sortebrune med bred Hov. Stærkt fedtet. — Kærnehus: lille, Aksen lang, vid, Rum afrundede opad, tilspidsede nedad, Vægge lidt sprængte, Kærner store, tykke, lysebrune. — Bægerrør: en stor grydeagtig Kegle, Tråde midtstillede, Griffel halvkløvet, glat. — Kød: grønligt, saftigt, svagt syrligt med nogen Sødme, temmelig flovt. —- Modningstid: Efterår, holder sig Året ud. — Værd: Most- og Husholdningsfrugt, endda ikke af de bedste.
NYT Brøndæble
Når man sammenligner alle disse detaljer, med pometets brøndæble er der ingen tvivl om at det er to forskellige sorter. Vi skal derfor til at kalde vores Brøndæbler noget andet f.eks. ”Nyt Brøndæble”. Om det oprindelige stadig væk findes er svært at sige, men da der stadig blev podet træer af slagsen omkring 1913 kunne det sagtens tænkes at der stod et træ et eller andet sted på Sydsjælland eller Lolland-Falster.
Forvekslingen mener jeg først er sket senere da der skal være nogle generationers glemsel til ikke at kunne genkende et rigtigt brøndæble.
”Nyt Brøndæble” – viden om det
DNA-undersøgelsen viser at modersorten er Lollandske ”Maglemer” og faderen engelske ”James Grieve”. Hvis man sammenligner de tre æbler er der rigtig mange lighedspunkter der er overført fra forældresorterne.
Maglemer er en gammel sort fra før 1800 som var meget udbredt som spiseæble på Lolland-Falster, da det kunne gro de steder hvor Gråsten ikke kunne. Det nye Brøndæble ligner rigtig meget Maglemer.
Selv om det gamle brøndæble var en udbredt sort i det sydlige Sjælland og på Lolland-Falster er det ikke nævnt i nogle af de andre store samlinger f. eks. Blomstergården i Viborg og Assens Planteskole har den ikke med i deres samlinger. Frilandsmuseet havde den med tidligere men har nu fjernet det fra deres sortliste.
Bjarne Larsen har oplyst at sorten kommer fra en have på Sydsjælland og er tilgået Pometet efter år 2003.
Jeg håber at sorten har overlevet et eller andet sted på Sydsjælland eller Falster og dukker op igen. Indtil da må vi nøjes med ”Det Nye Brøndæble”, som er et rigtig godt æble med mange gode kvaliteter og det kan holde sig lang tid uden at være på køl.
Født 22. juli 1829 i Marslev Sogn Død 31. marts 1895 i Odense Handelsgartner og Pomolog
Forældrene, Lorentz Bredsted og Sophie Jacobine Hansen, var ikke gift da de fik Hans Christian. Hun var sypige på Vejrupgård og han gartner på Fraugdegård. I 1831 bliver hun gravid igen og de gifter sig i Marslev den 19. marts 1831. Lorentz far var urtemand i Vindegade i Odense, og de flytter hertil, hvor hun nedkommer med tvillinger, men begge drenge døde som spæde.
Handelsgartneriet i Vindegade er grundlagt af Hans Bredsted omkring 1795 og Lorentz overtager driften i 1831. Her opvokser Hans Chr. så og efter at have fået sin første gartneriske uddannelse i hjemmet kom han i lære i F.W. Frisenettes handelsgartneri i København, dernæst til haverne ved Rosenborg og tog gartnereksamen 1850.
Året efter 1851 rejser han hjem og bliver medhjælper hos sin fader i Odense, og i 1862 overtog han forretningen. Samme år bliver han gift med kusinen, Emilie Lucia Nicolaisen, og de får datteren Metha i 1873.
Under den yngre Bredsteds ledelse antog særlig planteskoledriften et meget betydeligt omfang, og på grund af hans dygtige og samvittighedsfulde prøvelse af ægtheden og egenskaberne hos de stadigt fremkommende nye frugtsorter, erhvervede virksomheden sig efterhånden stor tillid, ikke alene i Danmark, men også i Sverige og Norge.
Dels herved og dels ved sin litterære virksomhed har Bredsted i fremtrædende grad øvet en frugtbringende indflydelse på frugtavlens fremme.
Foruden flere mindre, værdifulde afhandlinger i den danske havebrugslitteratur har Bredsted 1887 udgivet Hasselnødden og 1890-96 Haandbog i dansk Pomologi med udførlig beskrivelse af alle datidens for danske forhold egnede sorter af æbler, pærer og stenfrugter. Det er et langt livs erfaringer, som forfatteren her gør tilgængelige for offentligheden, og hver side i de 3 tykke bind bærer vidnesbyrd om hans sjældne iagttagelsesevne og samvittighedsfulde arbejde på frugtavlens område.
Link til Kgl. Bibl. side for download af Haandbog i dansk Pomologi.
Beskrivelsen af det gamle Brøndæble: Et hvidlig grønt æble med brunrød solside, brune pletter og ingen striber. Det er et fladrundt, stærkt fedtet æble, der kan holder sig til februar. Størrelsen er 55-60 mm på det bredeste sted og lidt mindre i højden.
Efterlysningen gælder det gamle Brøndæble som for 100 år siden var kendt og udbredt over hele det sydlige Sjælland , Falster, Lolland. Nu er vi mange der gerne vil finde det igen, ikke på grund af æblets fortræffeligheder men mere for ikke at tabe mere af vores kulturarv. Det er et af vore tidlige æblesorter fra sidst i 1700tallet og det er tidligst nævnt i en aftægtskontrakt fra 1822.
Beskrivelsen af det Nye Brøndæble som vi kender i dag: Det ”Brøndæble” vi kender i dag er en ny æblesort opstået i 1900tallet og er barn af Maglemer og James Grieve. Et stribet gult og rødt æble med som i størrelse ligner Maglemer, og har en god smag.
Så har du viden om haver med meget gamle æbletræer, hvor man ikke har kendskab til sortens navn, så kontakt mig endelig.
Selskabet for udgivelsen af ”Den Danske Frugthave” udgav den fra 1869 til 1875, som hæfter til sine medlemmer. Der var ingen kontingent man betalte bare for hæfterne når de udkom. Nu ligger den digitaliseret på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside (kb.dk), til fri download. Normalt digitaliserer de ikke tidskrifter, så først da jeg gjorde dem opmærksom på, at den bestod af 2 bøger, og så kunne det godt lade sig gøre alligevel. Det er jo den første danske udgivelse med tegninger og beskrivelse af frugt, så jeg mener det var på tide at se en komplet udgave, i digital form. Bestyrelsen bestod dengang af Wøldike, Wendt, Bentzien, Bruun, Gartner Petersen og som formand Eltzholt og den blev udgivet i Svendborg af Grønvald.
Hækbæk er en lille økologisk frugtplantage på 3 ha., hvor hovedvægten er lagt på æbler. Men der også blevet plads til andre produkter, som jordbær, pærer, blommer, kirsebær, kål, kartofler og løg. Alt dyrkes uden nogen form for pesticider eller anden kemi. Yderligere 4 ha. er lige nu forpagtet ud, men det forventes at blive omlagt når næste generation træder til. “Jeg“ Mikael Horn begyndte at dyrke Hækbæks arealer økologisk, siden 2017. Et husmandsted som lige siden udskiftningen i 1790erne, har været i slægtens eje, og nu med os som den 7. generation på stedet.
Vores produkter kan købes i vejboden det meste af året. Adressen er Næsvangsvej 12, 4550 Asnæs.
Du kan kontakte mig på mail @ haekbaek.dk (Husk at fjerne mellemrummene, det er blot for at undgå spam)
Økologitilskud
Vi modtager Økologisk Arealtilskud til at drive vores jord økologisk. Formålet med tilskuddet er at øge det økologiske areal i Danmark og derved opnå en række fordele for miljø og biodiversitet. Tilskuddet er med til at forbedrer økonomien i min økologiske produktion.
Så er der gået et år til og selv om vejret har modarbejdet os en del, har det været et godt år. Æbletræerne vokser sig større og kan sikkert næste år klare tørkeperioder bedre. Vejet med Storme, Tørke og Oversvømmelser, har ikke ødelagt noget hos os, ud over et par brækkede grene og den tidlige frost fik plantningen af æbletræer, til at gå i stå for en tid, men nu lysner det.
Der har været tid til at forske lidt i æblesorterne og i den næste tid bliver der lagt nogle små historier op på vores hjemmeside. Jeg har måske genfundet en æblesort, som Mattiesen har beskrevet i 1913, men som siden har været gået i glemmebogen. Yderlige er der rettelser til en del af vores gamle sorter, men de fortjener deres egne artikler.
Men ellers vil jeg blot ønske jer alle en god Jul herfra Hækbæk.
