Danmarks Æblekort

Så er vi i luften med et Danmarkskort, hvor du kan se hvilket sted eller område de forskellige danske æblesorter kommer fra. Vi har brugt Google Maps som er meget brugervenligt og nemt at dele.

De 3 danske Pomologer, Claus Matthiesen, H.C. Bredsted og Jeremias Wøkdike, har beskrevet rigitgt mange Danske sorter. Det er over hundrede år siden, men alligevel er det deres skriverier, vi bruger for at finde hoved og hale på det rod der er sket hen over tiden. De gamle sorter får nye navne eller synonymer der gør det hele endnu sværere. Nogle sorter forsvinder og andre får deres navn, ja det kan være svært at gennemskue. Jeg bruger meget tid på at udrede blot en enkelt sort, og min erfaring fra Slægts- og lokalhistorien hjælper mig meget.

Lilla Træ
Når jeg er sikker på æblesortens oprindelse sted, er markøren placeret her. Nogle gange er det svært når stedet f. eks. Er ”Flintinge Mark” så er markøren placeret i området.

Orange Træ
Hvis den er orange er den endnu ikke placeret på det rigtige sted.

Blåt Træ
Forsvundne sorter. Her er tale om sorter der tidligere er beskrevne men ikke findes mere, eller sortsnavne der er forsvundet da det viser sig at være en anden sort.

Gult Træ
Helt nye sorter som vi tester her på Hækbæk. Disse er vildæbler fundet i gamle gærde og markskel eller langs veje og jernbaner. Der er kun medtaget æbler som vi syntes kunne være interessante, enten på grund af smag eller holdbarhed. Vi bruger vores kunder som alligevel kommer og køber æbler til at vurderer smagen på de nye sorter.

Grønt Træ
Æblesamlinger eller andre steder som har eller har haft betydning for forskningen i æbler.

Sort Træ
Nogle udenlandske sorter, som er blevet kaldt noget andet, efter de er kommet til Danmark.

Æblesorterne på kortet bliver udvidet med nye sorter jævnligt, men først skal i gennem en grundig efterforskning.

Du er velkommen til at sende mail med kommentarer og rettelser.

Se kortet her TESTVERSION