Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Brøndæblet

Da jeg startede med planlægning af æbleplantagen havde jeg et ønske om få de bedste historiske sorter med i plantagen.

En af de udvalgte sorter var Brøndæblet, som jeg smagte på en åben hus dag, på pometet i Høje Tåstrup. Jeg fik podekviste fra Boi Jensen i Jylland og podede omkring 50 træer af sorten – men er det nu også brøndæblet?

Flemming Thorninger skriver på sin hjemmeside:

DNA analyse viser, at det Brøndæble, der findes på Pometet er barn af James Grieve, som først kom til Danmark i starten af 1900 tallet.  I flg. C. Matthiesen findes der meget gamle træer af Brøndæble i 1913. Pometets “Brøndæble” er derfor ikke det oprindelige Brøndæble.

Det er rigtigt at der er lavet DNA analyser af Pometets æblesamling i Høje Tåstrup og her viser det sig at der er en forbindelse med Pometets Brøndæble og James Grieve. Da Brøndæblet burde være det ældste af de 2 skulle det sådan set være faderen til James Grieve men det virker lidt usandsynligt at en lokal sydsjællandsk sort skulle være fader til en engelsk sort hvor vi ved at moderen er Cox Orange.

Man er sikker på at Brøndæblet er en gammel sort, og det optræder flere gange i historien før James Grieve blev til, derfor kan det ikke være Brøndæblet der er på Pometet.

I en aftægtskontrakt fra 1820 – Rosnæs – Bakkebølle ved Vordingborg står der:

Endelig havde Anne Eva sikret sig sin andel af gårdens frugthøst: 1 td. æbler og 2 skp. pærer – alt med topmål. De 6 skp. skulle være brøndæbler, der var gode gemmeæbler, “1 Skæppe Bradæbler og 1 Skæppe Thomasæbler”. Den ene skæppe skulle leveres tørrede.


Fra bogen ”Livet i Klokkergaarden” – En skildring af Lars Rasmussens barndomshjem i Bjørup, ved Nykøbing Falster, omkring 1850:

Paa Gaardspladsen i Bjørup fandtes det saakaldte »Brøndæble« (Brøljevle). Det var et stort, hvidt Æble med mange smaa brune Pletter. Det var rigtig godt, baade sødt og saftigt.

Det vil sige at det var et stort lyst æble med brune pletter og en god holdbarhed.

Pomologen Matthiesen beskriver æblet i 1913 med følgende ordlyd:

Hjem: Dette gamle Æble hører til de ældste lokale Sorter i Egnen syd for Præstø og findes eller fandtes tillige? med Lærkepæren i omtrent alle gamle Haver, ofte i flere Eksemplarer og altid som store gamle Træer. Den Slutning ligger ikke langt borte, at disse to Sorter måske kan føres tilbage til Prins Jørgens Tid, ham der gjorde så meget for Frugtavlen på Vordingborg Len. Sorten er i de senere År optaget igen i en af vore store Planteskoler, det er den dog næppe værd, men det vidner om, at den endnu plantes og skattes i anførte Egn. Udenfor denne har jeg aldrig truffet den.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse og Form: lille, fra gamle Træer 58 mm bred, 47—48 mm høj, fladrund, stærkt afplattet ved begge Ender, Bug på Midten, den ene Side lidt stærkere udviklet. — Bæger: stort, åbent, Blade brede, grønne, hvidmelede, adskilte ved Grunden; Hulen forholdsvis dyb, snæver, med fem store runde Ribber, som fortsættes ned til og ind i Stilkhulen; Tværsnit stærkt kantet. — Stilk: kort, tynd, grøn, håret; Hulen middeldyb, vid med grov grå Strålerust. — Hud: hvidlig grøn, Solsiden med brunligrød Dækfarve uden Striber; Punkter talrige, store, sortebrune med bred Hov. Stærkt fedtet. — Kærnehus: lille, Aksen lang, vid, Rum afrundede opad, tilspidsede nedad, Vægge lidt sprængte, Kærner store, tykke, lysebrune. — Bægerrør: en stor grydeagtig Kegle, Tråde midtstillede, Griffel halvkløvet, glat. — Kød: grønligt, saftigt, svagt syrligt med nogen Sødme, temmelig flovt. —- Modningstid: Efterår, holder sig Året ud. — Værd: Most- og Husholdningsfrugt, endda ikke af de bedste.

NYT Brøndæble

Når man sammenligner alle disse detaljer, med pometets brøndæble er der ingen tvivl om at det er to forskellige sorter. Vi skal derfor til at kalde vores Brøndæbler noget andet f.eks. ”Nyt Brøndæble”. Om det oprindelige stadig væk findes er svært at sige, men da der stadig blev podet træer af slagsen omkring 1913 kunne det sagtens tænkes at der stod et træ et eller andet sted på Sydsjælland eller Lolland-Falster.

Forvekslingen mener jeg først er sket senere da der skal være nogle generationers glemsel til ikke at kunne genkende et rigtigt brøndæble. 

”Nyt Brøndæble” –  viden om det

DNA-undersøgelsen viser at modersorten er Lollandske ”Maglemer” og faderen engelske ”James Grieve”. Hvis man sammenligner de tre æbler er der rigtig mange lighedspunkter der er overført fra forældresorterne.

Maglemer er en gammel sort fra før 1800 som var meget udbredt som spiseæble på Lolland-Falster, da det kunne gro de steder hvor Gråsten ikke kunne. Det nye Brøndæble ligner rigtig meget Maglemer.

Selv om det gamle brøndæble var en udbredt sort i det sydlige Sjælland og på Lolland-Falster er det ikke nævnt i nogle af de andre store samlinger f. eks. Blomstergården i Viborg og Assens Planteskole har den ikke med i deres samlinger. Frilandsmuseet havde den med tidligere men har nu fjernet det fra deres sortliste.

Bjarne Larsen har oplyst at sorten kommer fra en have på Sydsjælland og er tilgået Pometet efter år 2003.

Jeg håber at sorten har overlevet et eller andet sted på Sydsjælland eller Falster og dukker op igen. Indtil da må vi nøjes med ”Det Nye Brøndæble”, som er et rigtig godt æble med mange gode kvaliteter og det kan holde sig lang tid uden at være på køl.

H. C. Bredsted

Født  22. juli 1829 i Marslev Sogn     
Død   31. marts 1895 i Odense
Handelsgartner og Pomolog

Forældrene, Lorentz Bredsted og Sophie Jacobine Hansen, var ikke gift da de fik Hans Christian. Hun var sypige på Vejrupgård og han gartner på Fraugdegård.  I 1831 bliver hun gravid igen og de gifter sig i Marslev den 19. marts 1831. Lorentz far var urtemand i Vindegade i Odense, og de flytter hertil, hvor hun nedkommer med tvillinger, men begge drenge døde som spæde.

Handelsgartneriet i Vindegade er grundlagt af Hans Bredsted omkring 1795 og Lorentz overtager driften i 1831. Her opvokser Hans Chr. så og efter at have fået sin første gartneriske uddannelse i hjemmet kom han i lære i F.W. Frisenettes handelsgartneri i København, dernæst til haverne ved Rosenborg og tog gartnereksamen 1850.

Året efter 1851 rejser han hjem og bliver  medhjælper hos sin fader i Odense, og i 1862 overtog han forretningen. Samme år bliver han gift med kusinen, Emilie Lucia Nicolaisen, og de får datteren Metha i 1873.

Under den yngre Bredsteds ledelse antog særlig planteskoledriften et meget betydeligt omfang, og på grund af hans dygtige og samvittighedsfulde prøvelse af ægtheden og egenskaberne hos de stadigt fremkommende nye frugtsorter, erhvervede virksomheden sig efterhånden stor tillid, ikke alene i Danmark, men også i Sverige og Norge.

Dels herved og dels ved sin litterære virksomhed har Bredsted i fremtrædende grad øvet en frugtbringende indflydelse på frugtavlens fremme.

 Foruden flere mindre, værdifulde afhandlinger i den danske havebrugslitteratur har Bredsted 1887 udgivet Hasselnødden og 1890-96 Haandbog i dansk Pomologi med udførlig beskrivelse af alle datidens for danske forhold egnede sorter af æbler, pærer og stenfrugter. Det er et langt livs erfaringer, som forfatteren her gør tilgængelige for offentligheden, og hver side i de 3 tykke bind bærer vidnesbyrd om hans sjældne iagttagelsesevne og samvittighedsfulde arbejde på frugtavlens område.

Link til Kgl. Bibl. side for download af Haandbog i dansk Pomologi.

1. del  Pære     
https://www.kb.dk/e-mat/dod/130016206289-color.pdf

2. del    Æbler
https://www.kb.dk/e-mat/dod/130016206327-color.pdf

3. del Stenfrugter
https://www.kb.dk/e-mat/dod/130016206300-color.pdf

Efterlysning – Brøndæblet

Beskrivelsen af det gamle Brøndæble:
Et hvidlig grønt æble med brunrød solside, brune pletter og ingen striber.  Det er et fladrundt, stærkt fedtet æble, der kan holder sig til februar. Størrelsen  er 55-60 mm på det bredeste sted og lidt mindre i højden.

Efterlysningen gælder det gamle Brøndæble som for 100 år siden var kendt og udbredt over hele det sydlige Sjælland , Falster, Lolland. Nu er vi mange der gerne vil finde det igen, ikke på grund af æblets fortræffeligheder men mere for ikke at tabe mere af vores kulturarv. Det er et af vore tidlige æblesorter fra sidst i 1700tallet og det er tidligst nævnt i en aftægtskontrakt fra 1822.

Beskrivelsen af det Nye Brøndæble som vi kender i dag:
Det ”Brøndæble” vi kender i dag er en ny æblesort opstået i 1900tallet og er barn af Maglemer og James Grieve. Et stribet gult og rødt æble med som i størrelse ligner Maglemer, og har en god smag.

Så har du viden om haver med meget gamle æbletræer, hvor man ikke har kendskab til sortens navn, så kontakt mig endelig.

Se også udredning af Brøndæblet.

Den Danske Frugthave


Selskabet for udgivelsen af ”Den Danske Frugthave” udgav den fra 1869 til 1875, som hæfter til sine medlemmer. Der var ingen kontingent man betalte bare for hæfterne når de udkom. Nu ligger den digitaliseret på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside (kb.dk), til fri download. Normalt digitaliserer de ikke tidskrifter, så først da jeg gjorde dem opmærksom på, at den bestod af 2 bøger, og så kunne det godt lade sig gøre alligevel. Det er jo den første danske udgivelse med tegninger og beskrivelse af frugt, så jeg mener det var på tide at se en komplet udgave, i digital form. Bestyrelsen bestod dengang af Wøldike, Wendt, Bentzien, Bruun, Gartner Petersen og som formand Eltzholt og den blev udgivet i Svendborg af Grønvald.

Link til Kgl. Bibl. side for download

1. del        https://www.kb.dk/e-mat/dod/130025702401-color.pdf

2. del        https://www.kb.dk/e-mat/dod/130025702418-color.pdf

EU TILSKUD

Hækbæk er en lille økologisk frugtplantage på 3 ha., hvor hovedvægten er lagt på æbler. Men der også blevet plads til andre produkter, som jordbær, pærer, blommer, kirsebær, kål, kartofler og løg. Alt dyrkes uden nogen form for pesticider eller anden kemi. Yderligere 4 ha. er lige nu forpagtet ud, men det forventes at blive omlagt når næste generation træder til. “Jeg“  Mikael Horn begyndte at dyrke Hækbæks arealer økologisk, siden 2017. Et husmandsted som lige siden udskiftningen i 1790erne, har været i slægtens eje, og nu med os som den 7. generation på stedet.

Vores produkter  kan købes i vejboden det meste af året. Adressen er Næsvangsvej 12, 4550 Asnæs.

Du kan kontakte mig på  mail @ haekbaek.dk (Husk at fjerne mellemrummene, det er blot for at undgå spam)

Økologitilskud

Vi modtager Økologisk Arealtilskud til at drive vores jord økologisk. Formålet med tilskuddet er at øge det økologiske areal i Danmark og derved opnå en række fordele for miljø og biodiversitet. Tilskuddet er med til at forbedrer økonomien i min økologiske produktion.

Endnu et år er gået

Så er der gået et år til og selv om vejret har modarbejdet os en del, har det været et godt år. Æbletræerne vokser sig større og kan sikkert næste år klare tørkeperioder bedre. Vejet med Storme, Tørke og Oversvømmelser, har ikke ødelagt noget hos os, ud over et par brækkede grene og den tidlige frost fik plantningen af æbletræer, til at gå i stå for en tid, men nu lysner det.

Der har været tid til at forske lidt i æblesorterne og i den næste tid bliver der lagt nogle små historier op på vores hjemmeside. Jeg har måske genfundet en æblesort, som Mattiesen har beskrevet i 1913, men som siden har været gået i glemmebogen. Yderlige er der rettelser til en del af vores gamle sorter, men de fortjener deres egne artikler.

Men ellers vil jeg blot ønske jer alle en god Jul herfra Hækbæk.

Danmarks Æblekort

Så er vi i luften med et Danmarkskort, hvor du kan se hvilket sted eller område de forskellige danske æblesorter kommer fra. Vi har brugt Google Maps som er meget brugervenligt og nemt at dele.

De 3 danske Pomologer, Claus Matthiesen, H.C. Bredsted og Jeremias Wøkdike, har beskrevet rigitgt mange Danske sorter. Det er over hundrede år siden, men alligevel er det deres skriverier, vi bruger for at finde hoved og hale på det rod der er sket hen over tiden. De gamle sorter får nye navne eller synonymer der gør det hele endnu sværere. Nogle sorter forsvinder og andre får deres navn, ja det kan være svært at gennemskue. Jeg bruger meget tid på at udrede blot en enkelt sort, og min erfaring fra Slægts- og lokalhistorien hjælper mig meget.

Lilla Træ
Når jeg er sikker på æblesortens oprindelse sted, er markøren placeret her. Nogle gange er det svært når stedet f. eks. Er ”Flintinge Mark” så er markøren placeret i området.

Orange Træ
Hvis den er orange er den endnu ikke placeret på det rigtige sted.

Blåt Træ
Forsvundne sorter. Her er tale om sorter der tidligere er beskrevne men ikke findes mere, eller sortsnavne der er forsvundet da det viser sig at være en anden sort.

Gult Træ
Helt nye sorter som vi tester her på Hækbæk. Disse er vildæbler fundet i gamle gærde og markskel eller langs veje og jernbaner. Der er kun medtaget æbler som vi syntes kunne være interessante, enten på grund af smag eller holdbarhed. Vi bruger vores kunder som alligevel kommer og køber æbler til at vurderer smagen på de nye sorter.

Grønt Træ
Æblesamlinger eller andre steder som har eller har haft betydning for forskningen i æbler.

Sort Træ
Nogle udenlandske sorter, som er blevet kaldt noget andet, efter de er kommet til Danmark.

Æblesorterne på kortet bliver udvidet med nye sorter jævnligt, men først skal i gennem en grundig efterforskning.

Du er velkommen til at sende mail med kommentarer og rettelser.

Se kortet her TESTVERSION

Ydun æblet eller Indslevæblet

(Udredning af Yduns æble)

Præsten Wøldike fandt et lille rødt æble i Landet på Tåsinge. Det havde pigeonform og fik navnet Landet Rosenæble. Senere kalder han det Yduns æble og han beskriver det udførligt i sine notater.

»Smuk Pigeonform, enkelte større Frugter bredere forneden. Bægerhule lille med Perler, ellers jævn, Flige lukkende og lidt opstående, grønne. Stilkhule glat, dybt tragtformet, Stilken tynd, vel middellang, grøn. Hud tør, glinsende, næsten hvid med store hvide Punkter, især synlige i den glimrende skarlagenrøde Flamme, hvori Spor af mørkere Striber, omtrent Halvdelen har foroven Skygge af skær Rødme. Kød blank hvidt, fint med let rødfarvet Omkreds fuldsaftigt, behageligt blandet syrligsødt, næsten pigeonartet, forfriskende. Kærnehus højtsiddende med temmelig stor Omkreds, næsten sluttet med brede Rum, 2-5 Kærner, middelstore, mørke. 5/10 med Tegn til at holde sig en Måned videre.Fortrinlig.«

Wøldike.

Karsten Hansen skriver i sine Ævlerier at det Yduns æble de har i Wøldikes have er:
Æblet er gulbrunt og når aldrig at blive rødt. Der er opstået en forbytning eller navneforveksling en gang i løbet af de 160 år, som er gået siden Wøldike navngav sit Yduns æble og hans røde, pigeonagtige æble findes ikke mere.

Flemming Thorninger skriver:
Forklaringen er nok, at der fra Asger M. Jensens Planteskole på Fyn i 1935 blev solgt en ny sort med navnet Ydunsæble. Det nye Yduns æble har sikkert gjort, at man har glemt det gamle, eller man har fundet ud af, at det var et æble, der var kendt under et andet navn.

Der er ingen tvivl om at det æble vi i dag kender som Yduns æble, ikke har noget med Wøldikes, Ydun fra Landet på Tåsinge.

Asger Marius Jensen 1890-1952
Han grundlage i 1913 sin planteskole i Holmstrup lidt vest for Odense. Han kom i lære som gartner i Søhus, så Nyborg og Holstebro for at slutte i Korsør hos Matthiesen. Dette velordnede sted viste vejen for ham og planteskoledrift blev hans levevej.  Han var i Tyskland, elev på landbrugsskolen i Årslev og opholdt sig til sidst i Holland, hvorfra han vendte hjem, besluttet på at blive selvstændig, som planteskoleejer. Han havde allerede i 1911 lejet et lille stykke jord i Holmstrup og i hans første planteskolekatalog 1912-13 (en side) tilbyder han espaliertræer der mindst var 3-4 år gamle, altså må har være startet op i faderens have. Meget hurtigt vokser planteskolen og mere jord kommer til således han på det højeste dyrker 250 ha. Og har over 200 ansatte og er en af de største planteskoler i Nordeuropa. Hans planteskolekatalog i 1935 er på ikke mindre en 92 sider og på side 11, er Ydunsæblet nævnt:

132.  Ydunsæble,  ny sort, fremkommen i Nordvestfyn. Meget frugtbar og regelmæssig bærende. Okt-Nov.

 Altså en ny sort som han havde fundet på Nord-vestfyn, det vil sige oppe mod Middelfart. Nu bliver interessen omkring æblesorter fra det område vakt. Claus Matthiesen har beskrevet et Indslev æble i Dansk Frugt 1924 som passer meget godt på det vi i dag kalder Ydun.

Matthiesen Skriver om Indslevæblet:

Sorten er tiltrukken af Brygger Jakobsen i Indslev pr. Ejby på Fyn, den er Barn af Cox’s pomona. Beskrivelse af Frugten: — Størrelse og Form: stort, fladrundt, Bugen under Midten, den ene Halvdel lidt kraftigere udviklet; adskiller sig i det ydre fra Moderen ved omtrent at mangle Ribber. — Bæger: åbent, Bladene butte, fint dunede, står lige op, er adskilte ved Grunden; Hulen dyb, snæver, Ribber næppe synlige, Tværsnit rundt. — Stilk: kort til middellang, lidt håret, ret kraftig; Hulen dyb, snæver med meget tynd lysebrun Strålerust. — Hud: lysegul, Solsiden og ofte mere tæt overstænket og kortstribet af et smukt mørkt karmoisinrødt, som dog ikke dækker; Punkter spredte; lysebrune med klar Hov. Svag Lugt og fedtet. — Kærnehus: lille, løgformet, Aksen næppe middelvid, Rum afrundede opad, but tilspidsede nedad, Vægge årede, en stor, bred Kærne i hvert. — Bægerrør: en lille Kegle, Tråde midtstillede, Griffel halvkløvet, håret på den sammenvoksede Del. — Kød: snehvidt, saftigt, løst af Bygning, sødt vinagtigt med ejendommelig, næsten honningagtig Aroma. — Modningstid: September til først i November. — Værd : god Bordfrugt, smuk Handelsfrugt.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er indslev.png

Matthiesen skriver at det er Brygger Jacobsen i Indslev pr. Ejby der er tiltrækkeren. Der findes ikke en brygger af det navn på Fyn. Derimod var der Dyrlæge og Brygger ved navn Frederik Rasmussen som stiftede bryggeriet ”Indslev” i 1897.

Nu begynder det at ligne noget, for mere interessant ligger bryggeriet her endnu og haven ser ud til at være som den var for 100 år siden. Jeg ringede selvfølgelig til Bryggeriet og Jan der var i gårdbutikken kunne fortælle at der stod et Ydun æbletræ i haven men han vidste ikke så meget mere om det.

Frederik Christian Rasmussen

Her sidder Frederik Christian Rasmussen i haven med sin kone og børn, og måske Indslevæbletræet i baggrunden. Han var født, et stenkast derfra, i Kjærbyholm i Indslev 1859 og blev uddannet Dyrlæge og havde praksis fra 1883 til 1900, til sidst i Indslev. Han var landmand og han gjorde meget for at udbrede kendskabet til racen ”Jersie”, han opførte et Bryggeri i 1897 og havde flere bestyrelsesposter, og i 1933 udgav en slægtsbog. Han har virkelig været aktivpå alle fronter selv havebrug interesserede ham og han er nævnt som en af de haveejere der er taget med i den store frugtundersøgelse 1916-22.  Han døde 1936, hjemme i Indslev.

Indtil videre passer det hele jo fint og nu komme så DNA-sporet

I Assens lå en Planteskole grundlagt i 1945 af Jørgen og Ellen Madsen. Sønnen Ole Madsen overtog i 1974 og drev den videre. Ole var meget interesseret i de gamle sorter og Indslev æblet er med i hans Sortsamling. Efter hans død 2007 overtager søsteren driften og hun gik på pension d. 1. dec. 2022. Pometet beslutter på et tidspunkt, omkring 2013, at denne samling ikke måtte gå til spilde og får lavet kopier af alle sorterne, og der bliver lavet en DNA analyse. Oles Indslevæble bliver selvfølgelig testet til at være Ydunsæble, sjovt nok. Om det er Ole Madsen eller hans forældre der har kendt til Indslev sorten ved jeg ikke, og måske har de den fra den gamle have i Indslev.

Navnet:
Matthiesen har fået kendskab til sorten først i 1920erne, og han kalder den Indslev efter byen. Det ser ikke ud til at han selv har haft kontakt til tiltrækkeren, så han har vel fået det tilsendt af en anden æbleinteresseret.

Her kunne man tænke at det er Asger M. Jensen der har sendt det til ham. Han skal jo i gang med at opformere det og navnet Ydun kunne sagtens være tiltrækkerens ønske om navn til sorten for jeg tror ikke at Asger selv har givet den navnet Ydun, uden at drøfte det med Brygger Rasmussen.

Nu er der så bare tilbage at finde ud af hvor gammelt det træ er som står i haven, ved bryggeriet i Indslev. Der er langt fra Odsherred så hvis der er nogle der læser denne historie og bor i nærheden af Indslev og kan tage nogle fotos af træet ville det være rart.

Nypresset Æblemost

Så kan vi glæde os over at der igen er most på Hækbæk. Mandag tog vi vores nye vandpresse i brug, og den letter arbejdet noget.

Lige nu er æblesiruppen ved at koge ind, så den er nok klar til i morgen fredag. Æbler er plukket, i øjeblikket er der 15 forskellige æbler og 2 forskellige pærer til salg. Desuden har vi gulerødder, pastinak, rødbeder, løg, porrer, samt hvidkål, rødkål og grønkål til salg.

Vi har lukket hele dagen, lørdag den 16. september, da vi er på Høstmarked i Asnæs, så der er I selvfølgelig også velkommen til at besøge os,

TV2 Øst kom lige forbi

Forleden havde vi besøg af Mads og Mika, og det blev til programmet Æbler og Torsk, en ret jeg helt sikkert skal prøve at lave, når vi har fået alle ingredienserne. – vi mangler Æblemosten!

Programmet kan ses her https://www.tv2east.dk/mad-med…/mad-med-mads-og-david-14

Nu er sommeren forbi og så kommer solen – Efter tørken i maj – juni, har vi fået 314 mm regn i juli og august.

Æblerne har det fint, altså dem der er, for ikke nok med regn og storm så følte træerne ikke at det var året at give æbler, så vores æblehøst bliver ca. 30 % af det forventede. Årsagen er sikkert at det stadig er helt unge træer, så de skal nok give næste år. Vi moster første gang i uge 37 og så må vi se hvor meget det bliver til i år.

Lige nu er vi begyndt vi at plukke Collina og der er lidt sommeræbler så kom bare og smag.