Nu har æblerne blomstret lidt over en uge og bierne har lystigt boltret sig i dem. Der har ikke været frost som kan drille, så det eneste problem er at der mangler nedbør og selv om vi har vandet er enkelte træer gået ud. Det bliver spændende at se om vores målsætning på 3 tons æbler i år, kommer til at gå i opfyldelse, således at I igen kan købe most og æbler hos os. Også jordbærplanterne blomstre fint og det kan være de er lidt tidligere klar i år, end sidste år.
Der skal til efteråret stå kølerum klar til årets høst af æbler, men andre dele af bygningerne syntes at det var deres tur, – så en ny gavl står nu øverst på listen over arbejdsopgaver. Ydermere skal “Hækbækkens” gamle drænrør af tegl skiftes ud med et helt nyt dræn på omtrent 100 m.
Så oplevede vi en februar med med 101 mm. regn og en efterfølgende marts med kun 1 mm. Nu må vi håbe at april bliver mere normal og at nattefrosten forsvinder.
Vi er nu blevet færdige med årets podekurser og i alt 52 deltagere fik lavet sig nogle fine nye æbletræer, som nu skal passes og plejes, så de om nogle år kan give æbler fra sig. Næste år bliver der igen podekurser og jeg regner med at slå 3-4 datoer i marts 2023 op her på siden og så kan man tilmelde sig. Materialer til podning sælges i mindre portioner, Podetape, voks og opbindings-snor, men da vi ikke sender pakker er du nødt til at komme forbi herude. Podekviste har vi selvfølgelig også men endnu ikke af alle vores 320 æblesorter men kom og smag i efteråret og skriv så ned hvilke sorter det er du gerne vil have podekviste af.
Vi laver også Æbletræer på bestilling og har lige nu lidt over 100 frugttræer til salg i potter. Prisen er kr. 180,00 pr træ. Yderlige 200 står i planteskolen og pottes og sælges til efteråret, så hvis du ønsker en bestemt sort kan du komme og reservere et.
I Påsken har vi lukket Skærtorsdag og Langfredag men holder åbent Lørdag, Påskedag og 2. Påskedag fra kl. 10-16.
Der er stadig væk lidt æbler tilbage men fortrinsvis til prøvesmagning og test af holdbarhed. Af vores mange æblesorter som er fundet rundt omkring langs vej og hegn, har flere af dem vist sig at have potentiale til at blive en sort der er bevaringsdygtig. Nogle af dem har vi nu også navngivet, de fleste har fået stednavne “Belvedere”, “Stenholm” og “Skalleæblet” mens 4 træer har fået navnene Emilie, Anton, Axel og Arthur. Kom og smag dem i efteråret og giv din mening om dem til kende.
De sidste æbler er nu plukket. Det er sorten Spartan, som har siddet på nogle af træerne, indtil nu. Vi sælger stadig æbler selv om vores kølerum først er klar til næste sæson. Der er Belle de Boskoop til juleanden og Pigeon, Collina, Brøndæbler, Herfølge voksæble og mange andre sorter. Det er nok også sidste chance for at købe frugttræer til udplantning, inden jorden fryser til. Men hvis der ikke kommer frost, kan man sagtens plante træer hele vinteren. Vi har også masser af frossen æblemost, og lidt honning er der også tilbage. Fra på mandag ændrer vi åbningstiderne, som du kan se her på vores hjemmeside.
Året er gået ganske fint, vores ældste træer er nu 4 år gamle og har alligevel givet en del æbler. Det blev til omkring 1500 kg. æbler i år og forventningen til næste år er omkring 3000 kg., så vores kølerum skal være klar til sommer. Grundstammer og podekviste er det næste punkt på dagsorden. Har vi de rigtige sorter i vores plantage? eller skal nogen ud til fordel for bedre sorter. Jeg er blevet glædeligt overrasket over sorterne Høve Reinet, Mc. Intosch og vildæblet “Stenholm” fra Lammefjorden. Alle 3 skal der laves mange flere af.
Da jeg startede med planlægning af æbleplantagen havde jeg et ønske om få de bedste historiske sorter med i plantagen.
En af de udvalgte sorter var Brøndæblet, som jeg smagte på en åben hus dag, på pometet i Høje Tåstrup. Jeg fik podekviste fra Boi Jensen i Jylland og podede omkring 50 træer af sorten – men er det nu også brøndæblet?
Flemming Thorninger skriver på sin hjemmeside:
DNA analyse viser, at det Brøndæble, der findes på Pometet er barn af James Grieve, som først kom til Danmark i starten af 1900 tallet. I flg. C. Matthiesen findes der meget gamle træer af Brøndæble i 1913. Pometets “Brøndæble” er derfor ikke det oprindelige Brøndæble.
Det er rigtigt at der er lavet DNA analyser af Pometets æblesamling i Høje Tåstrup og her viser det sig at der er en forbindelse med Pometets Brøndæble og James Grieve. Da Brøndæblet burde være det ældste af de 2 skulle det sådan set være faderen til James Grieve men det virker lidt usandsynligt at en lokal sydsjællandsk sort skulle være fader til en engelsk sort hvor vi ved at moderen er Cox Orange.
Man er sikker på at Brøndæblet er en gammel sort, og det optræder flere gange i historien før James Grieve blev til, derfor kan det ikke være Brøndæblet der er på Pometet.
I en aftægtskontrakt fra 1820 – Rosnæs – Bakkebølle ved Vordingborg står der:
Endelig havde Anne Eva sikret sig sin andel af gårdens frugthøst: 1 td. æbler og 2 skp. pærer –alt med topmål. De 6 skp. skulle være brøndæbler, der var gode gemmeæbler, “1 SkæppeBradæbler og 1 Skæppe Thomasæbler”. Den ene skæppe skulle leveres tørrede.
Fra bogen ”Livet i Klokkergaarden” – En skildring af Lars Rasmussens barndomshjem i Bjørup, ved Nykøbing Falster, omkring 1850:
Paa Gaardspladsen i Bjørup fandtes det saakaldte »Brøndæble« (Brøljevle). Det var et stort, hvidt Æble med mange smaa brune Pletter. Det var rigtig godt, baade sødt og saftigt.
Det vil sige at det var et stort lyst æble med brune pletter og en god holdbarhed.
Pomologen Mathiesen beskriver æblet i 1913 med følgende ordlyd:
Hjem: Dette gamle Æble hører til de ældste lokale Sorter i Egnen syd for Præstø og findes eller fandtes tillige? med Lærkepæren i omtrent alle gamle Haver, ofte i flere Eksemplarer og altid som store gamle Træer. Den Slutning ligger ikke langt borte, at disse to Sorter måske kan føres tilbage til Prins Jørgens Tid, ham der gjorde så meget for Frugtavlen på Vordingborg Len. Sorten er i de senere År optaget igen i en af vore store Planteskoler, det er den dog næppe værd, men det vidner om, at den endnu plantes og skattes i anførte Egn. Udenfor denne har jeg aldrig truffet den.
Beskrivelse af Frugten: — Størrelse og Form: lille, fra gamle Træer 58 mm bred, 47—48 mm høj, fladrund, stærkt afplattet ved begge Ender, Bug på Midten, den ene Side lidt stærkere udviklet. — Bæger: stort, åbent, Blade brede, grønne, hvidmelede, adskilte ved Grunden; Hulen forholdsvis dyb, snæver, med fem store runde Ribber, som fortsættes ned til og ind i Stilkhulen; Tværsnit stærkt kantet. — Stilk: kort, tynd, grøn, håret; Hulen middeldyb, vid med grov grå Strålerust. — Hud: hvidlig grøn, Solsiden med brunligrød Dækfarve uden Striber; Punkter talrige, store, sortebrune med bred Hov. Stærkt fedtet. — Kærnehus: lille, Aksen lang, vid, Rum afrundede opad, tilspidsede nedad, Vægge lidt sprængte, Kærner store, tykke, lysebrune. — Bægerrør: en stor grydeagtig Kegle, Tråde midtstillede, Griffel halvkløvet, glat. — Kød: grønligt, saftigt, svagt syrligt med nogen Sødme, temmelig flovt. —- Modningstid: Efterår, holder sig Året ud. — Værd: Most- og Husholdningsfrugt, endda ikke af de bedste.
NYT Brøndæble
Når man sammenligner alle disse detaljer, med pometets brøndæble er der ingen tvivl om at det er to forskellige sorter. Vi skal derfor til at kalde vores Brøndæbler noget andet f.eks. ”Nyt Brøndæble”. Om det oprindelige stadig væk findes er svært at sige, men da der stadig blev podet træer af slagsen omkring 1913 kunne det sagtens tænkes at der stod et træ et eller andet sted på Sydsjælland eller Lolland-Falster. Forvekslingen mener jeg først er sket senere da der skal være nogle generationers glemsel til ikke at kunne genkende et rigtigt brøndæble. Men hvornår og hvem har rodet rundt i det?
”Nyt Brøndæble” – viden om det
DNA-undersøgelsen viser at modersorten er Lollandske ”Maglemer” og faderen engelske ”James Grieve”. Hvis man sammenligner de tre æbler er der rigtig mange lighedspunkter der er overført fra forældresorterne.
Maglemer er en gammel sort fra før 1800 som var meget udbredt som spiseæble på Lolland-Falster, da det kunne gro de steder hvor Gråsten ikke kunne. Det nye Brøndæble ligner rigtig meget Maglemer.
Pometet æblesamling på over 250 danske sorter er indsamlet fra hele Danmark, og flere mindre samlinger af træer indgår. Anton Pedersen, der var professor ved Den kgl. Veterinær-og Landbohøjskole og måske den der vidste mest om æbler i Danmark, var hovedmanden bag ved indsamlingen af sorterne og han var med, da man i 1956 flyttede dem fra Frederiksberg til pometets nuværende arealer ved Høje Tåstrup. I 1950 udgav han værket ”Danske Frugtsorter” hvori han beskriver 95 forskellige æblesorter, heraf var der dog kun 40 danske. Måske mente han at, nu da Matthiessen og Bredsted tidligere havde beskrevet mange af de lokale danske sorter, så behøvede han ikke at skive om dem. Der er ingen tvivl om at han kendte dem alle, de var jo en del af Pometets samling. Året efter i 1957 gik han på pension, men brugte stadig væk meget tid på pometet.
Æbletræer har en vis levetid og efter 47 år var tiden kommet til at foryngre samlingen. Så i 2003 udskifte man alle æbletræerne fra 1956 med nye, og jeg mener at det er her man har fået ombytte flere sorter og her blandt andet Brøndæblet. Samlingen bestod nu af ca. 750 æblesorter heraf 250 danske.
Omkring 1970 var en stor samling af æblesorter fra Knuthenborg Frugtplantage tilgået pometet og her var der en del nummersorter blandt. Når man krydsbestøver og sår æblekerner er det rigtig mange nye sorter man laver og indtil man har udvalgt de mest lovende har de bare et nummer. Denne bevidste planteforædling af æbletræer har ikke haft den store udbredelse i Danmark, men en enkelt person skiller sig ud med initialerne C. J. H
Carl Johan Hansen (1888-1976), Han blev hortonom i 1911. Han interesserede sig for frugtavl og sammen med kommunegartner Michael Gram havde han som ung studeret hos den kendte amerikanske planteforædler Luther Burbank (1849-1926). Carl Johan Hansen havde også i Amerika sat sig grundigt ind i den såkaldte ”canadiske” frugtpakning, som tidligere var aktuel. Derfor rejste han rundt i Danmark til frugtavlskredse og gav kurser i frugtpakning. I 1945 var han overgartner i Det kongelige haveselskabs have på Frederiksberg. Men efter en omlægning af en del af haven og stridigheder om haves udseende blev han bedt om at søge sin afsked, hvad han så gjorde. På hans ejendom “Bakkebo”, Høje Sandbjerg, nær Gl. Holte, udplantede han i 1936, 1000 Æblekrydsninger, og fra 1958 blev dette arbejde fortsat på Knuthenborg. Omkring 1975 blev alle frøplanter på Knuthenborg ryddet. Der blev dog taget podekviste af ca. 200 træer, som så indgik på Landbohøjskolens Pomet som 2-års træer, til videre observation og jeg tror at vi blandt disse skal finde oprindelsen af det nye brøndæble.
I Pometets nuværende samling er der 10 af Carl Hansens sorter med. – ”C. J. H. 6-18” og ”C. J. H. 14-20”, som er to nummersorter, begge har de James Grieve som modersort og hvor fadersorten er ukendt.
Det er oplagt at han også har afprøvet Maglemer som modersort og hvis man se på pometets nummerrækkefølge står brøndæblet og nogle af C.J.H. nummersorterne lige ved siden af hinanden.
Selv om det gamle brøndæble var en udbredt sort i det sydlige Sjælland og på Lolland-Falster er det ikke nævnt i nogle af de andre store samlinger f. eks. Blomstergården i Viborg og Assens Planteskole har den ikke med i deres samlinger. Frilandsmuseet havde den med tidligere men har nu fjernet det fra deres sortliste.
Gl. Estrup kunne være en mulighed for at finde det gamle Brøndæble, da den er anlagt 1993 og altså før pometet fældede træerne fra 1956.
Jeg håber at sorten har overlevet et eller andet sted på Sydsjælland eller Falster og dukker op igen. Indtil da må vi nøjes med det nye Brøndæble, som er et rigtig godt æble med mange gode kvaliteter og det kan holde sig lang tid uden at være på køl.
Kom ud og smag på vores æbler, der er lige nu 11 sorter på bordet, men det stiger hver gang jeg har været en tur ude i plantagen. Der har været en del røde bladlus i æblerne først på sommeren som har gjort kål på enkelte træer og en del æbler men det er især Aroma som har været ramt. Alkmene og Cox Holsteiner ser rigtig fine ud men de er først klar i september.
Så begynder Jordbærrene at blive modne og vi er i dag begyndt at plukke. Men det er ikke til at sige hvor mange bakker der er de første par dage men det ser lovende ud.
Med hensyn til kartoflerne er de sat meget tilbage på grund af kulden i maj og der vil gå nogle uger endnu før de har en størrelse der kan sælges.
Honning ser også ud til at være lige på trapperne. En af de nærmeste dage slynger jeg årets første tavler som nok er baseret på naboernes raps-marker og vores egne æbleblomster.
En ny æblesort ser dagens lys hver gang en æblekerne spire og vokser op, også selv om de er fra samme æble. Det bliver derfor til rigtig mange æblesorter og der er derfor er ingen sikre angivelsen på hvor mange æblesorter der findes i verden, men der er mange, ja – rigtig mange.
De firmaer der arbejder med at udvikle nye æblesorter kasserer hvert år 99,9 % af deres nye frøspirede træer, da de ikke lever op til hvad man forventer af en ny sort. Det værende sig modstandsdygtighed over for sygdomme og svampeangreb, æblet skal have den rigtige størrelse og skal kunne holde sig lang tid i kølelagrer. Det tager derfor lang tid og mange forsøg at lave en ny velsmagende æblesort.
Det har vi ikke råd og tid til på Hækbæk, Vi må se os om i naturen og finde nogle af de æbletræer som er fremkommet ved at et æbleskrog er havnet et sted hvor betingelserne har været i orden til at de har kunnet danne et træ som, har overlevet alskens ødelæggelser.
Der hvor der færdes mennesker, langs stier og veje – Ja førhen også langs jernbanerne er der havnet æbleskrog, hvorfra der er vokset æbletræer op. De fleste af disse steder bliver tit beskåret med store maskiner og æblesorter forsvinder lige så hurtigt de dukkede op. Rådyr kan også godt lide æbletræer så de gør også deres til at æbletræer har svære betingelser i det åbne landskab. Men alligevel er der nogle der overlever og begynder at give æbler. De fleste er ikke særlig gode og egner sig mest til gele og cider. Ind imellem dukker der så et æble op som har nogle super gode egenskaber, så er det om at være der og få lavet kopier af det for man ved aldrig hvornår det er forsvundet igen.
Sådanne æble har vi nogle stykker af. Efter vi har taget podekviste og lavet kopier af det, er de originale træer blevet ryddet fuldstændig, enten for ikke at falde ned på skinnerne, eller ud på vejen. Efter nogle års forløb kan man danne sig et indtryk af hvor godt det er og om der er andre der syntes at det er værd at sætte sine tænder i. Ved den gamle vandmølle “Dragsmølle” stod indtil sidste år et æbletræ på skråningen ned mod Lammefjorden. Det er nu helt væk, men vi nåede heldigvis at få lavet kopier af det til vores plantage. Så må tiden vise hvor godt det er.
Så er der fyldt op med æbletræer i rækkerne og det eneste der nu mangler er at få renset for sten og luget, så det bliver nemmere at holde rent for ukrudt resten af året. Der er blevet podet reservetræer og træer til at sælge, men de fylder ikke ret meget i børnehaven så her bliver plantet kål i stedet for nypodede træer.
Der er lagt Kartofler og sat løg – Jordbærrækkerne er luget så vi venter bare på vejret arter sig uden nattefrost når æbletræerne begynder at blomstre, her først i maj. Men jeg vil tro at det hele bliver lidt senere i år på grund af det kolde vejr.
Vi har et dræn som driller og her til sommer sætter vi en ny rensebrønd ned, hvor den gamle “Hækbæk” i sin tid løb. Ellers er vi i gang med et nyt kølerum så vi kan forlænge æblesæsonen med nogle måneder. Under udgravningen inde i huset dukker dukker der store sten op samt de gamle syldsten fra det ældste hus som Christen Eriksen byggede 1790erne.
Billedet er af vores martsvioler der er blevet hvide i år.
Så er det på lørdag, d. 1. august, vi kan begynde at sælge vores produkter, påsat det røde Ø-mærke. Vi har bare ikke rigtig nogle æbler, der er modne endnu, så det eneste vi kan tilbyde dig at købe, er vores store røde og hvide løg.
Men alligevel skal du være hjertelig velkommen, til at komme og besøge os, få en snak om æbler og økologi, samt få en rundvisning og smage vores most. Vi har åben fra 9:00 til 16:00.
